Foråret står for døren. Men for de mange, som lider af høfeber, kan det være lidt af et mareridt, fortæller ”Praktiserende Akupunktør” Hassan Torabi fra Massage, terapi & akupunkturklinikken

I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed* vurderes det, at antallet af voksne allergikere vil vokse med hele 796.000 fra 2005 og frem til 2020. Det skønnes, at 1,5 million danskere i dag er ramt af astma eller allergi.
– Inden for overfølsomhedssygdomme er høfeber den mest almindelige i Danmark. Og rindende, kløende røde øjne, en tilstoppet næse med et tyndt vandigt sekret, kløe i øregangen og ganen samt nysen og hovedpine er nogle af symptomerne, fortæller Praktiserende Akupunktør Hassan Torabi.
Høfeber er en sæsonbetinget lidelse, der påvirkes af pollen. De små pollen-partikler spredes af vinden fra planter, blomster og træer. Og når slimhinderne i næsen og øjnene påvirkes, fremkaldes en allergisk reaktion, der fører til irritation. Immunforsvaret begynder derfor sit forsvar ved at overreagere på allergener såsom pollen. Herved dannes antistoffer, som udløser histamin, som igen udløser en række symptomer.
I starten af foråret er det el og elm i marts og april, og i april og maj er det ofte birkepollen, der er skyld i høfeberen, mens det i juni og juli ofte er pollen fra almindelige græsarter. Fra august er det især gråbynke, der kan fremkalde allergiske reaktioner.
Nyttige råd om pollen-allergi: Hold døre og vinduer lukkede og undlad udluftning midt på dagen, hvor der ofte er flest pollen i luften.
Undgå udendørsaktiviteter i højsæsonen, hvis der er generende symptomer. Og lad andre slå græsplænen, hvis der er tale om græspollen-allergi.

  • Gør huset rent mindst engang om ugen, da pollen også sætter sig i støvet.
  • Brug eventuelt solbriller for at formindske tilgangen af pollen i øjnene.
  • Vask håret inden sengetid — der kan ”gemme” sig meget pollen i håret.
  • Hold bilens vinduer/soltag lukkede og monter eventuelt et pollen-filter i ventilationssystemet.
  • Brug tørretumbler, da tøj, som er tørret udendørs, kan indeholde meget pollen.
  • Er der tale om allergi overfor birkepollen, kan havens birketræer evt. fjernes.
  • Behandling med akupunktur kan ofte lindre symptomerne ved allergi.*Kilde: Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk

Yderligere informationer kan indhentes hos Massage, terapi & akupunkturklinikken på 54866003 alle hverdage fra 8-17 eller på www.torabi.dk
Se også: ”Praktiserende Akupunktørers” hjemmeside: www.aku-net.dk